Køresyge kan ødelægge mange gode ture for både voksne og særligt børn. Og måske kan elbilen – trods sine mange positive sider – ende med at gøre en hel del flere af os køresyge. Selv chaufføren er i farezonen. Hvad kan vi gøre for at mindske ubehaget og måske helt slippe for det? Og hvorfor bliver vi ramt af køresyge? Det handler denne episode af Co-driver om. Vi har besøg af professor Therese Ovesen, der giver masser af gode tips til, hvordan vi får mere behagelige ture i både benzin- og elbil.