For borgerlig tabloid på B.T.? Og karaktermord i Jyllands-Posten?
Hvorfor skal B.T.s reportere til sindelagssamtaler for at afgøre, om de kan bestride deres arbejde? Tabloid får besøg af chefredaktør på B.T. Simon Richard Nielsen, der har modtaget et meget bekymret brev fra sine medarbejdere: De mener, at avisens politiske standpunkt truer det journalistiske arbejde. Hvad var egentlig meningen, da Jyllands-Posten satte sig for at portrættere Venstres Søren Gade i en artikel, som siden er betegnet som et svinsk karaktermord. Og hvorfor får man lov at være anonym, når man taler grimt om en fremtrædende politiker? Vi får besøg af Jyllands-Postens politiske redaktør Martin Kaae. Er Danmarks sikkerhed blevet en kamp om opmærksomhed og mest muligt drama? Det mener militæranalytiker Jan Werner Mathiasen i et debatindlæg i forsvarsmediet Olfi. Tabloid har inviteret ham i studiet for at høre, hvad medierne kan gøre anderledes, når politikere og eksperter taler om det alvorligtste trusselbillede siden Anden Verdenskrig. Ugens medvært er journalist Kristian Danholm, pressechef ved Københavns Stift. Vært: Marie Louise Toksvig
